Huskunstnerordningen findes under Statens Kunstfonds aktiviteter. Huskunstnerordningen støtter kunstnere som laver forløb i institutioner ved at give tilskud på op til 75% af udgifterne. Det betyder at Den Musikalske Legeplads er indenfor de fleste institutioners budget.

Huskunstnerordningen kan søges 2 gange om året. Mest relevant er det 1. februar, da projektet afvikles om sommeren. Ansøgningen udarbejdes i samarbejde mellem institutionen og kunstneren.